Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Bidskinner

Bidskinne afhjælper bidfunktionsproblemer

Bidfunktionsproblemer opstår ved tænderskæren (bruxisme) og/eller tandpres. Tænderskæren betyder, at du hårdt gnider undermundens tyggeflader mod overmundens tyggeflader, uden at der er mad imellem. Tandpres betyder, at man bider hårdt sammen uden at bevæge underkæbe i forhold til overkæben. Tænderskæren og tandpres kan medføre alvorlige dentale skader, for eksempel: ømme eller overfølsomme tænder, nedslidning af tænderne, skader på læbe og tunge, løse tænder, tandkødslommer, tandsmerter, hovedpine og lyden kan drive andre til vanvid. Lidelsen sættes desuden ofte i forbindelse med nakkesmerter og kronisk trykkende hovedpine, ligesom den på længere sigt kan føre til problemer med kæbeledet i form af smerter, knæklyde og slidgigt på sigt.

Årsagen til bidfunktionsproblemer

Flere årsager menes at ligge til grund for bruxisme, som det hedder i fagsprog. Når man skærer tænder skyldes det hos nogle en fejl i biddet, og for andre er det at skære tænder blot en dårlig vane eller et udslag af stress eller anspændelse. Lokale faktorer kan være forstyrrelser i sammenbiddet, som man prøver at normalisere ubevidst. Hos børn kan det hænge sammen med tandskiftet. Psykologiske faktorer er nok den mest accepterede forklaring. Stress, reaktion på følelsesmæssige spændinger er nok de mest anerkendte årsager. Men også udførelsen af vanskelige, præcisionskrævende opgaver kan udløse bruxisme. Bidfunktionsproblemer kan således opleves som nedslidte tænder, træthed i kæberne, trykkende smerter i kæber og hoved, knæklyde og låsningsfornemmelser i kæbeleddene og egentlige ledsmerter. Smerterne kan variere fra bagatelagtige over generende til næsten invaliderende. Forløbet er ofte svingende med gode og dårlige perioder.

Behandlingsmuligheder

Det er svært selv at gøre noget ved tænderskæren, da det oftest sker om natten og man ikke selv er klar over det. Derfor bruges bidskinne bedst om natten, da den beskytter tænderne og holder kæberne adskilt. Bidskinnen er primært til at sove med, men den må også gerne anvendes om dagen.

Tandklinikken smil.nu laver flere former for både bløde og hårde bidskinner og udfører også de indledende samt opfølgende bidfuktionelle undersøgelser for at komme din bruxisme til livs.

Se video

Tænderskæren kan medføre tandslid, bemærk manglende emalje på toppen af undermunden:

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu