Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Tandblegning

Mennesket har forsøgt tandblegning siden egypterne for over 2.000 år siden brugte urin til at blege tænder hvide med. Tandblegning med brintoverilte har man udført i USA i over 50 år. I Danmark har tandlæger gjort det siden 1989. Der er således alene i Danmark 20 års erfaring med blegning af tænder. Tandblegning er i dag blevet utroligt populært, ikke kun blandt de kendte men også blandt helt almindelige danskere, der ønsker hvide tænder.

Farvede molekyler trænger dagligt ind i tænderne fra rygning samt det vi spiser og drikker. Disse farvede molekyler ophobes og efterhånden bliver tænderne misfarvede. Tandblegning fungerer ved at brintoverilte nedbryder de farvede molekyler som kaffe, te, rygning, rødvin m.m. efterlader i tænderne, til mindre farveløse molekyler. Det er altså ikke selve emaljen man forandrer, men de farvede molekyler der sidder inde i emaljen og dentinen. Der forsvinder altså intet af emaljen.

I aviser, på tv og internet tilbydes mange forskellige blegemetoder, som lover hvidere tænder. Blandt de mere tvivlsomme metoder i omløb på internettet finder man f.eks. bagepulver. Naturligvis er ikke alle former for tandblegning et lige klogt valg. Eksperterne er enige om, at du løber en helt unødig risiko, hvis du selv forsøger dig med metoder, som ikke er styret af en professionel.

Tandklinikken smil.nu vurderer gerne om du er egnet til tandblegning. Har du plast eller porcelænsreparationer på fortænderne, skal du vide at fyldninger / facader / kroner mv. forbliver den gamle farve, mens dine tænder bliver lysere. Derfor vil plastfyldninger ofte skulle skiftes efter endt tandblegning til den nye lysere farve dine tænder har fået. Fyldninger i kindtænder har ingen betydning for blegning.

Tandblegning foregår typisk ved 2 behandlingsformer: Klinikblegning (blegning på 1 time) eller hjemmeblegning (skinneblegning som tager 3 – 7 dage). Der er fordele og ulemper ved begge metoder:

Klinikblegning foregår ved at du får en stærk brintoverilte direkte på tænderne og du er færdig på en time. Fordelen er et hurtigt resultat, men blegningen holder ofte ikke så længe, risikoen for bivirkninger er større og blegmetoden er ofte dyr.

Skinneblegning foregår ved at der laves en skinne, som passer præcist til dine tænder. Denne skinne skal så bæres om natten i nogle dage. Fordelen er at, blegningen ofte holder længere (2-4 år), er billigere, skinnerne kan gemmes og genanvendes. Der kræves dog større tålmodighed da resultatet først kan ses efter 2-3 dage.

Tandblegning på tandklinikker koster typisk 3.000-4.500 kr. Vi har valgt at sætte prisen lavt til 1.900,- kr. (hjemmeblegning af begge kæber). Kontakt Tandklinikken smil.nu og bestil tid til din tandblegning allerede i dag.

Se video

Før og efter blegning:

Hjemmeblegning:

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu