Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Caries

Caries – også kendt som huller i tænderne – er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker i alle aldre kan få. Sygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses. Men hvis de angrebne tænder ikke behandles i tide, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde.

Caries forebygges og kontrolleres bedst gennem egen omsorg. Vil man have sunde tænder hele livet, kræver det en daglig indsats med rengøring af tænderne og brug af fluortandpasta. På Tandklinikken smil.nu vejleder dig gerne med gode råd om tandbørstning og valg af tandpasta.

For at få caries er der to ting, der skal være til stede på samme tid, for at der kan opstå caries: Bakterier og sukker. Der er altid bakterier i munden, og fjernes de ikke regelmæssigt, vil de udvikle sig til sammenhængende belægninger, som kaldes plak. Når bakterierne optager sukker, udskilles syre. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres, og tænderne kan blive angrebet.

Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt i et lidt surt miljø. Har man mange af sådanne bakterier i munden, og indtager man ofte sukkerholdige føde- eller drikkevarer, er der stor risiko for at udvikle caries. I begyndelsen kan man ikke se caries med det blotte øje. Hvidlige forandringer på tanden er ofte det første synlige tegn på caries. Det er udtryk for, at syre er ved at opløse tandens mineral.

Når vi skal bore og lægge en fyldning, bliver du lokalbedøvet, så man stort set ikke kan mærke noget. Vi har i dag mange forskellige metoder til at berolige de af vores patienter, som lider af angst for behandlingerne. Fortæl os, hvis du er bange eller nervøs for det, der skal ske, vi kan så tilbyde vores veludviklede angstprotokol, som er indarbejdede retningslinjer for smertefri behandling.

Se video

 

Caries i højre side af tanden:

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu