Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Plastfyldninger

Øverst til højre er et eksempel på udskiftning af sølvamalgam (kviksølvplomber) med plastfyldninger:

Plast er i dag blevet førstevalg som fyldningsmateriale til huller i tænderne. Det fremgår af en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen dateret 30.9.2008. Retningslinjerne betyder, at patienters hidtidige mulighed for at vælge den billigere sølvfyldning (kviksølvplombe) nu i mange tilfælde forsvinder. Det er dog uændret Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er dokumentation for, at amalgam i tandfyldninger udgør en sundhedsrisiko. På Tandklinikken smil.nu dropper vi derfor ikke amalgam fuldstændigt i fremtiden, da der i særlige tilfælde kan være indikation for at bruge amalgam, f.eks. hvis der er tale om et specielt stort hul eller hul i en blivende kindtand (molar), hvor det er åbenbart, at en sølvamalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning. Plastfyldninger koster mere end det dobbelte af, hvad sølvfyldninger koster, og med uændret tilskud på 60-90 kr. fra den offentlige sygesikring, vil der dog som patient uvilkårligt blive tale om en større egenbetaling.

 En plastfyldning består af dimethacrylater og forskellige filler-partikler så som finkornet glas, Zr-keramik, kvartspulver eller silikat.

 En plastfyldning er både holdbar og flot.

 Plast bindes til tanden. Det betyder, at den naturlige tand styrkes.

 Plastfyldning ligner dine naturlige tænder.

 Det tager lang tid at lave plastfyldninger af høj kvalitet, og de nye plastmaterialer er dyre. Derfor er plastfyldninger dyrere end sølvamalgam (kviksølvplomber).

Se video

 

Udskiftning af sølv til plastfyldning:

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu