Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Rodbehandlinger

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når igennem tandbenet og helt ind til nerven (pulpa), så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). I tænder, som er blevet behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse. Har betændelse spredt sig til en rodspidsbetændelse, kan tanden fortsat godt reddes med en rodbehandling, prognosen er bare lidt dårligere.

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. En rodbehandling mislykkes i ca. 20% af tilfældene. Mislykkedes rodbehandlingen foretages enten en ny rodbehandling, rodspidsamputation, eller i værste fald tandudtrækning.

Se video

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu