Smil Nu

TandlægeZahnsorge ZentrumDental Care CentreCabinet Dentaire

Behandlingsplan

Ved større behandlinger udleverer vi en behandlingsplan til dig sammen med et økonomisk overslag. På den måde sikrer vi, at du er fuldt informeret om behandlingen. Behandlingsplanen er en fremtidsplan for dine tænder, udarbejdet på baggrund af den nuværende tilstand.

Planen fortæller hvad, du kan gøre for at beholde dine tænder sunde, stærke og pæne hele livet. Ud over at beskrive de forskellige behandlings-muligheder for den enkelte tand og tandsættet som helhed giver behandlingsplanen overblik over økonomien i dine tænders fremtid. Du vil få rådgivning om tilskudsmuligheder fra såvel det offentlige som fra sygeforsikringen ’danmark’.

Der bliver også taget stilling til i hvilken rækkefølge, du bør gå frem for at undgå ubehagelige overraskelser. Meget ofte kommer problemer med tænderne som en uforudset udgift, og det kan blive økonomien, som kommer til at begrænse dine muligheder for at redde en risikotand.

Med en behandlingsplan vil du være forberedt på langt de fleste situationer, som kan opstå med dine tænder og dermed også have en chance for at forberede dig økonomisk på den behandling, som du ønsker. Desuden kommer der helhed og strategi i behandlingen af dine tænder i stedet for ”hovsa” løsninger.

Se video

Tandlæge Dan V. Besjakov · Nivå Center 81 · 2990 Nivå · tlf.: 70 27 70 97 · info(snabela)smil(punktumprik)nu