Behandlinger
Forebyggelse af tandskader. Mange tandskader kan forebygges med udskiftninger af bl.a. de gamle udtjente sølvfyldninger med plast eller porcelæn, før tænderne knækker, og der i stedet kræves en dyrere behandling.
Forebyggelse
Det bedste udgangspunkt for forebyggelse af tandskader og pleje af dine tænder er, at du besøger tandklinikken ca. 2 gange om året, medmindre vi har aftalt andet. Jo hurtigere vi kan få efterset dine tænder med evt. røntgen optagelser, jo hurtigere kan vi få opdaget eventuelle skader som straks bliver behandlet.
Det betyder at skaderne ikke udvikler sig og bliver større, og at du sparer mange penge på tandbehandlingen på langt sigt. Du vil blive efterset af enten tandlæge eller tandplejer.
Ved et almindeligt eftersyn, anbefaler vi dig altid at få en tandrensning. Ved første besøg vil du blive tilset af enten en tandlæge eller en tandplejer, som vil foretage et grundigt eftersyn evt. suppleret med røntgenbilleder. Hvis der ikke skal foretages yderligere, vil dit tandeftersyn fremover blive foretaget af vores yderst kompetente tandplejer. Vores tandplejer vil samtidig fortælle dig, hvordan du bedst passer dine tænder i dagligdagen. En tandrensning betyder ofte, at dine tænder bliver lysere, men ønsker du et endnu hvidere smil, vil en tandblegning være en mulighed blandt flere.
Forebyggelse af tandskader
Mange tandskader kan forebygges med udskiftninger af bl.a. de gamle udtjente sølvfyldninger med plast eller porcelæn, før tænderne knækker, og der i stedet kræves en dyrere behandling.
Fakta om tandpleje
Som patient på Tandklinikken smil.nu, vil du foruden tandlægen møde vores imødekommende klinikassistenter i forbindelse med:
- Den almindelige regelmæssige undersøgelse
- Optagelse af journal- og røntgenoptagelser
- Behandling af tandkødsbetændelse (gingivitis)
- Fluorbehandling af begyndende huller i tænderne
- Lakering af kindtænder hos børn
- Tandrensning
- Laserbehandling
- Undervisning i korrekt hjemmetandpleje, bl.a. brug af tandtråd og tandstikkere
- Lokalbedøvelse
- Lattergas
- Paradentose behandling
- Kontrol
- Aftryk af tænderne
- Tilvænning til tandbehandling
- Henvisning til specialtandlæge
- Tilpasning og polering af gamle og nye fyldninger
- Information om kostens og rygnings betydning for bevarelse at tænderne
- Rensning af hel- og delproteser
- Påsætning / fjernelse af bøjler til tandregulering
- Cementering af kroner og broer
- Bidskinne behandling
- Tandblegning
Sammensætningen af din behandling tilrettelægges ud fra de fund som undersøgelsen og evt. røntgenbilleder har vist.
Caries
Caries – også kendt som huller i tænderne – er en af de mest almindelige sygdomme, som alle mennesker i alle aldre kan få. Sygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses. Men hvis de angrebne tænder ikke behandles i tide, kan man få smerter, og tænderne vil efterhånden gå til grunde.
Caries forebygges og kontrolleres bedst gennem egen omsorg. Vil man have sunde tænder hele livet, kræver det en daglig indsats med rengøring af tænderne og brug af fluortandpasta. På Tandklinikken smil.nu vejleder dig gerne med gode råd om tandbørstning og valg af tandpasta.
For at få caries er der to ting, der skal være til stede på samme tid, for at der kan opstå caries: Bakterier og sukker. Der er altid bakterier i munden, og fjernes de ikke regelmæssigt, vil de udvikle sig til sammenhængende belægninger, som kaldes plak. Når bakterierne optager sukker, udskilles syre. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet fortynde og vaske syren væk. Er der derimod overvækst af bakterier og en høj koncentration af sukker, kan syren ikke neutraliseres, og tænderne kan blive angrebet.
Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt i et lidt surt miljø. Har man mange af sådanne bakterier i munden, og indtager man ofte sukkerholdige føde- eller drikkevarer, er der stor risiko for at udvikle caries. I begyndelsen kan man ikke se caries med det blotte øje. Hvidlige forandringer på tanden er ofte det første synlige tegn på caries. Det er udtryk for, at syre er ved at opløse tandens mineral.
Når vi skal bore og lægge en fyldning, bliver du lokalbedøvet, så man stort set ikke kan mærke noget. Vi har i dag mange forskellige metoder til at berolige de af vores patienter, som lider af angst for behandlingerne. Fortæl os, hvis du er bange eller nervøs for det, der skal ske, vi kan så tilbyde vores veludviklede angstprotokol, som er indarbejdede retningslinjer for smertefri behandling.
Plastfyldninger
Plast er i dag blevet førstevalg som fyldningsmateriale til huller i tænderne. Det fremgår af en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen dateret 30.9.2008.
Retningslinjerne betyder, at patienters hidtidige mulighed for at vælge den billigere sølvfyldning (kviksølvplombe) nu i mange tilfælde forsvinder.
Det er dog uændret Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er dokumentation for, at amalgam i tandfyldninger udgør en sundhedsrisiko. På Tandklinikken smil.nu dropper vi derfor ikke amalgam fuldstændigt i fremtiden, da der i særlige tilfælde kan være indikation for at bruge amalgam, f.eks. hvis der er tale om et specielt stort hul eller hul i en blivende kindtand (molar), hvor det er åbenbart, at en sølvamalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning. Plastfyldninger koster mere end det dobbelte af, hvad sølvfyldninger koster, og med uændret tilskud på 60-90 kr. fra den offentlige sygesikring, vil der dog som patient uvilkårligt blive tale om en større egenbetaling.
- En plastfyldning består af dimethacrylater og forskellige filler-partikler så som finkornet glas, Zr-keramik, kvartspulver eller silikat.
- En plastfyldning er både holdbar og flot.
- Plast bindes til tanden. Det betyder, at den naturlige tand styrkes.
- Plastfyldning ligner dine naturlige tænder.
Det tager lang tid at lave plastfyldninger af høj kvalitet, og de nye plastmaterialer er dyre. Derfor er plastfyldninger dyrere end sølvamalgam (kviksølvplomber).
Paradentose
Hvis en tandkødsbetændelse ikke behandles, kan betændelsen sprede sig til de dybereliggende væv og medføre varigt tab af tandens rodhinde og opløsning af knoglen. Tandkødsbetændelse kan med andre ord udvikle sig til paradentose.
Ved paradentose er der sket en opløsning af rodhindefibrene og efterfølgende tab af knoglens højde. Da tandkødet ved de paradentoseramte tænder som regel bliver siddende i nogenlunde samme niveau som det sunde tandkød, betyder tændernes tab af rodhinde, at den naturlige tandkødslomme (poche) mellem den enkelte tand og tandkødet bliver dybere. Bakterier og tandsten kan derfor trænge endnu dybere ned under tandkødet langs tandroden og medføre yderligere tab af tandens rodhinde.
Paradentoseramte tænder i forskellige stadier. På tegningen til venstre har tanden i midten mistet en mindre del af sin rodhinde og knogle (fæste), mens midtertanden til højre har mistet en større del af sit fæste. Billedet viser et tilfælde af fremskreden paradentose.
Paradentose giver sjældent symptomer, før fæstetabet er omfattende. Det er derfor vigtigt, at man regelmæssigt får kontrollerer tandkødslommernes dybde. Det er herefter vigtigt at behandlingen starter så tidligt som muligt, efter at diagnosen er stillet.
Hvordan behandles paradentose?
Det vigtigste formål med behandling af paradentose er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste. Ellers kan det blive vanskeligt at bevare tænderne på lang sigt.
På Tandklinikken smil.nu foretager vi en grundig tandrodsrensning, hvor tandsten og bakterier i tandkødslommen (pochen) fjernes, og rodoverfladerne afglattes. I forbindelse med tandrodsrensningen instruerer vi i, hvordan tænderne skal holdes rene, så sygdommen ikke udvikler sig yderligere.
Tandrodsrensning er en vanskelig og ofte langvarig behandling. Hvis tandkødet er ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve. Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det for at stoppe sygdommens yderligere udvikling og dermed tændernes tab af fæste være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation – også kaldet en paradentoseoperation. Vi anvender ofte laser i behandlingen af parandentose. Vi kan også udtage bakterie prøver fra tandkødet og på baggrund af laboratorieanalyse heraf tilbyde skræddersyet antibiotika behandling, dette er dog forbeholdt en speciel form for paradentose (ved test af subgingival mikroflora for tilstedeværelse af JP2-klonen af Aggregatibacter actinomycetemcomitans i tilfælde af aggressiv parodontitis i særlige befolkningsgrupper af afrikansk oprindelse).
Hvad sker der, hvis man ikke bliver behandlet?
Hvis man undlader at blive behandlet for paradentose, ender det med, at tænderne en efter en falder ud. Det kan så i nogle tilfælde være svært at få en kunstig tanderstatning til at sidde fast, fordi dele af kæbeknoglen allerede er forsvundet.
Kan man få sundt tandkød igen?
Har man først fået paradentose, kan man aldrig blive helbredt i traditionel forstand. For hverken tandlægen eller tandplejeren kan fjerne en patients tendens til at udvikle paradentose. Hvis man selv dagligt holder tandsættet helt rent, kan vi dog standse tændernes tab af fæste og således hindre sygdommen i at udvikle sig.
Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens og tandplejerens behandling kun et indgreb, der bevirker, at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.
Vær derfor meget omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent. Tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose. Hvis du ryger anbefaler vi dig derfor, at du holder op. Det er vigtige anbefalinger at følge for at undgå, at paradentosen udvikler sig. På tandklinikken smil.nu fortæller vi gerne mere om forebyggelse og behandling af paradentose, tilpasset dit personlige behov.
Porcelænsfacader
Facadebehandlinger anvendes til at reparere/camouflere misfarvninger og foretage ændringer i tandens facon eller overflade.
- Facader kræver ikke nær så meget slibning af tanden, som hvis man skulle have kroner.
- Facader kan give patienten et flot tandsæt uden strammende bøjler
- Facader ligner de naturlige tænder meget
- Facader bliver ikke misfarvede
Nedenfor er de to behandlingsformer, plastfacader og porcelænsfacader, beskrevet.
Plastfacader
Tænder, som er misfarvede på grund af tidligere rodbehandlinger eller traumer (obliteration), kan hvis der ikke er for store defekter maskeres med plast. Der slibes først et tyndt lag af emaljen og derefter bygges tanden op, først med tyndflydende plast (resin) derefter maskeringsplast, som dækker den uønskede misfarvning. Der er en begrænsning i anvendelsen af plast til både store defekter og facader. Plast kan frakturere og kan også misfarves specielt af tobak og farvestoffer fra drikkevarer og føde. Når behandlingen planlægges indgår bidforhold og tendens til misfarvninger i overvejelserne.
Er tanden meget mørk og har den desuden store defekter er en krone ofte en bedre og langt mere holdbar løsning, se omtale under Kroner og Broer.
Porcelænsfacader
Porcelænsfacader er en ideel behandling, hvis tandens facon eller overflade skal ændres, men da facaden er meget transparent skal tandens naturlige farve ikke afvige særligt fra nabotænderne. Emaljen beslibes på hele ydersiden (facialfladen). Man kan vælge at inddrage skærekanten (incisalkanten) således at facaden overdækker denne. Efter beslibning af tanden tages et aftryk og porcelænsfacaden fremstilles på et dentallaboratorium. I mellemtiden beskyttes tanden med et plastprovisorium. Efter ca. 1 uge er facaden klar til cementering, den bliver limet på (cementeres) med plastcement, hvilket giver et godt greb i både facade og tand. Denne binding er utroligt stærk.
Rodbehandlinger
De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når igennem tandbenet og helt ind til nerven (pulpa), så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.
En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). I tænder, som er blevet behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.
Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse. Har betændelse spredt sig til en rodspidsbetændelse, kan tanden fortsat godt reddes med en rodbehandling, prognosen er bare lidt dårligere.
En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. En rodbehandling mislykkes i ca. 20% af tilfældene. Mislykkedes rodbehandlingen foretages enten en ny rodbehandling, rodspidsamputation, eller i værste fald tandudtrækning.
Kroner og broer
Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro (for andre muligheder se: Delproteser eller Implantater).
Hvad er en krone?
Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så det kan holde, er det nødvendigt med en krone.
Den vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.
I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, f.eks. når tanden er misfarvet eller misdannet. Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (MK / metalkeramik). Guldkroner er de stærkeste og kan derfor være de bedste til kindtænder. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder, men de er ikke helt så stærke som guldkroner.
Metalkeramikkroner består af en skal af guld, hvorpå der brændes et lag af tandfarvet porcelæn. De kan anvendes på næsten alle tænder. Ved meget lyse og gennemskinnelige fortænder er porcelænskroner dog at foretrække. Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Så kan det være nødvendigt først at lave en opbygning, der sidder fast i roden med en stift. Kronen kan så sidde fast på opbygningen.
Hvad er en bro?
Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på de naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt lavet for, at du kan få et pænere udseende, eller for at du kan få flere tænder at tygge med.
Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn eller metalkeramik. Broer fremstilles stort set på samme måde som kroner. Hvis de tænder, der skal bære en bro, næsten er fejlfrie, kan du få erstattet den manglende tand med en klæbebro. Så slibes tænderne kun ganske lidt, og broen limes fast med plast. Men klæbebroer er ikke så stærke som almindelige broer, så de kan som regel kun erstatte en enkelt tand.
Andre muligheder
Tænder kan også erstattes med f.eks. en aftagelig protese. Derudover kan der indsættes kunstige rødder (implantater), hvorpå en krone eller en bro kan sættes fast. Om du skal vælge den ene eller anden løsning, afhænger af dine tænders tilstand, og hvor mange tænder du mangler. Men det kommer også an på økonomi. På Tandklinikken smil.nu rådgiver vi dig om, hvad der vil være den bedste løsning for dig.
Implantater
Et tandimplantat er en lille titaniumskrue, som erstatter roden af en manglende naturlig tand. Implantatet anbringes i kæbeknoglen, hvor det skal vokse fast for at tjene som forankring for en tanderstatning. Tanderstatning med implantater er en gennemprøvet behandlingsmetode med en lang klinisk dokumentation.
Tandimplantater kan bruges til erstatning af en enkelt tand eller flere manglende tænder. Implantatstøttede tanderstatninger ser ud som, føles som og fungerer næsten som naturlige tænder. Tandimplantater hjælper med til at bevare ansigtets konturer og reducerer de ubehagelige følger af tandtab.
En implantatbehandling er kostbar, fordi både implantaterne og de komponenter, der medgår til fæstnelse af tænderne samt de kirurgiske instrumenter til indsættelse af implantater er dyre. Kontakt Tandklinikken smil.nu for et gratis prisoverslag.
Et Første skridt i behandlingen er indsættelse af implantatet. Det sker i almindelig lokalbedøvelse. Der lægges et lille snit i tandkødet, så kæbeknoglen blottes. I knoglen bores et hul med en diameter en anelse mindre end implantatets diameter. Implantatet skrues forsigtigt i, forsynes med en dækskrue, hvorefter tandkødet syes sammen, så kun dækskruen er synlig. Der tages et røntgen-billede som kontrol. Efter en uge fjernes trådene og helingsfasen er i gang. Når helingstiden er overstået – ca. 6 – 8 uger – kontrolleres implantatet klinisk og radiologisk, hvorefter krone- eller protesefremstillingen kan påbegyndes. Dækskruen fjernes, en aftrykshætte monteres og aftryk til krone, bro eller trykknapprotese kan foretages. Dækskruen sættes på igen, indtil det tandtekniske laboratorium har fremstillet krone, bro eller protese.
Implantatbehandling er enkel og langt mindre traumatisk end de fleste forestiller sig. Det kirurgiske indgreb er typisk således langt mindre ubehageligt og mindre smertevoldende end f.eks. fjernelse af en tand. Kontakt Tandklinikken smil.nu så vi kan undersøge dine tænder og give dig et forslag til behandling samt et uforpligtende tilbud.
Det var den svenske Professor Per-Ingvar Brånemark, der i 1950erne og 1960erne opdagede, at benvæv kan vokse sammen med metallet titanium. Takket være hans opdagelse har millioner af mennesker fået faste tænder igen. En lille del af Professor Per-Ingvar Brånemark store videnskabelige arbejde er publiceret sammen med min bror, dr.med. Jack Besjakov. Læs mere her.
Kirurgi
- rodspidsoperationer (rodbetændelse)
- paradentoseoperationer med eller uden knogleplastik
- implantatbehandling med eller uden knogleopbygning
- kirurgi før/efter protesebehandling
- fjernelse af visdomstænder
- fjernelse af meget nedbrudte tænder
- fjernelse af uønsket blødtvæv
Delproteser
En delprotese er en erstatning af en eller flere tænder monteret på en bøjle af enten acryl, stål eller begge dele. Delprotesen sidder fast på nabotænder med små kroge og hager og er aftagelig – den kan nemt fjernes fra munden.
Delproteser bruges til at erstatte mistede tænder. Der kan være mange forskellige grunde til, at patienten ønsker tænderne erstattet, men de mest almindelige årsager inkluderer skræmmende udseende (manglende tænder), tygge- og talefunktion.
En aftagelig delprotese er løstsiddendende – den skal tages ud, når den skal børstes. Delprotesen sidder ved hjælp af bøjler fast på de naturlige tænder, som er tilbage i munden. Den er således langt lettere at styre end en helprotese. Protesens bøjler griber op på og omkring nogle af de naturlige tænder. Tyggetrykket fordeles derved sådan, at gummerne ikke forsvinder så hurtigt.
Ca. en million mennesker i Danmark bærer hel eller delprotese. Du er med andre ord, ikke alene! At bruge protese kræver tilvænning. Men fortvivl ikke. Du vil vænne dig til tandprotesen og efter en tid, vil du ikke tænke på protesen som noget fremmed, men blot som en del af dig selv.
Der findes tre typer delproteser:
1. Den midlertidige delprotese – overgangsprotesen. Den billigste type består af protesetænder, der sidder fast på et stykke lyserødt plastik, som skal efterligne det manglende tandkød.
Denne type delprotese bør kun anvendes, når de tilbageværende tænder ikke skønnes at kunne holde mere end 1-2 år . Det er altså ikke en permanent løsning. Den kaldes derfor også en overgangsprotese.
2. Delprotese med støbt stel – unitor – En langt bedre form for delprotese udgør den støbte protese, unitoren. Her er bøjlerne og en eventuel ganeplade fremstillet i støbt metal med store styrkeegenskaber. Metaldelen kan dermed fremstilles, således at protesen fylder mindre, samtidig med at man opnår en meget stærkere og mere præcis protesekonstruktion, som kan holde i mange år. Den er noget nemmere at vænne sig til. Kosmetiskt er den i reglen også pænere.
3. Valplast protese – Denne type protese udføres i rent plastmateriale, der gør den meget flexibel og faktisk ubrydelig, men alligevel let og smidig. Plastmaterialet har en gennemsigtighed, der giver mundens eget væv mulighed for at skinne igennem og påvirke farven. Flot æstetik, næsten usynlig i munden og med god funktion og komfort. Den er perfekt til allergipatienter. Tandklinikken smil.nu laver mange Valplast proteser til især patienter, såsom skuespillere, der optræder offentligt.
Alternativet til delproteser er ingen behandling, bro eller implantat. Tandklinikken smil.nu giver gerne råd og vejledning om lige netop den bedste løsning til dig og dit behov.
Helproteser
Viser det sig, at ingen af dine tænder kan bevares, er det nødvendigt med en helprotese. Før du beslutter dig for at få de sidste tænder ud, er det meget vigtigt, at Tandklinikken smil.nu undersøger, om det vil være en fordel at bevare enkelte tænder. Mange tror, at hvis de kun har nogle få tænder tilbage, kan de lige så godt få dem alle trukket ud. Det er helt forkert.
Det er altid en fordel at bevare enkelte tænder. Så kan du nemlig klare dig med en delprotese. Den sidder bedre fast end helprotesen, og den fylder mindre. Selv en enkelt tand kan gøre nytte. Tandklinikken smil.nu yder gerne råd og vejledning.
Kan det ses, at man har fået protese?
Protesetænder fremstilles i dag i så naturtro farver og former, at tandlægen næsten altid kan finde tænder, der ligner dine egne.
Hvis du f.eks. har haft en enkelt mørk tand, kan dette også efterlignes på protesen. Og har du mange plomber, guldindlæg eller kroner, så kan det ligeledes genskabes på den nye protese. Protesetænder kan i dag udføres så naturtro, at ingen vil opdage, at du har fået protese.
Er det let at have helprotese?
De fleste lærer ret hurtigt at bruge protese. Men der kan være vanskeligheder – især når det drejer sig om undermunden.
I overmunden kan protesen som regel fremstilles, så den suger sig fast i ganen. I undermunden ligger protesen i stedet løst på gummen. Undermundsprotesen kan dog fremstilles, så kinder og tunge hjælper med at holde den på plads.
Tryklåsproteser?
Patienter, der ikke har bevaret egnede, sunde tandrødder, kan i de allerfleste tilfælde få indsat implantater (kunstige tandrødder). Når knoglen har vokset sig fast omkring implantatet, kan dette anvendes til fastgørelse af såvel en hel- som delprotese, hvor en implantatprotese “klikkes” på indopererede implantater i kæbeknoglen. På denne måde fastgøres protesen så det føles som egne tænder. Protesen tages ud når den skal renses. Implantatprotesen anbefales til personer, der har besvær med at fastholde en aftagelig tandprotese eller som ikke kan vænne sig til tanken om, at tænderne ikke sidder urokkeligt fast. Metoden kan også anvendes til erstatning af enkelte tænder.
Tandblegning
Mennesket har forsøgt tandblegning siden egypterne for over 2.000 år siden brugte urin til at blege tænder hvide med. Tandblegning med brintoverilte har man udført i USA i over 50 år. I Danmark har tandlæger gjort det siden 1989. Der er således alene i Danmark 20 års erfaring med blegning af tænder. Tandblegning er i dag blevet utroligt populært, ikke kun blandt de kendte men også blandt helt almindelige danskere, der ønsker hvide tænder.
Farvede molekyler trænger dagligt ind i tænderne fra rygning samt det vi spiser og drikker. Disse farvede molekyler ophobes og efterhånden bliver tænderne misfarvede. Tandblegning fungerer ved at brintoverilte nedbryder de farvede molekyler som kaffe, te, rygning, rødvin m.m. efterlader i tænderne, til mindre farveløse molekyler. Det er altså ikke selve emaljen man forandrer, men de farvede molekyler der sidder inde i emaljen og dentinen. Der forsvinder altså intet af emaljen.
I aviser, på tv og internet tilbydes mange forskellige blegemetoder, som lover hvidere tænder. Blandt de mere tvivlsomme metoder i omløb på internettet finder man f.eks. bagepulver. Naturligvis er ikke alle former for tandblegning et lige klogt valg. Eksperterne er enige om, at du løber en helt unødig risiko, hvis du selv forsøger dig med metoder, som ikke er styret af en professionel.
Tandklinikken smil.nu vurderer gerne om du er egnet til tandblegning. Har du plast eller porcelænsreparationer på fortænderne, skal du vide at fyldninger / facader / kroner mv. forbliver den gamle farve, mens dine tænder bliver lysere. Derfor vil plastfyldninger ofte skulle skiftes efter endt tandblegning til den nye lysere farve dine tænder har fået. Fyldninger i kindtænder har ingen betydning for blegning.
Tandblegning foregår typisk ved 2 behandlingsformer: Klinikblegning (blegning på 1 time) eller hjemmeblegning (skinneblegning som tager 3 – 7 dage). Der er fordele og ulemper ved begge metoder:
Klinikblegning foregår ved at du får en stærk brintoverilte direkte på tænderne og du er færdig på en time. Fordelen er et hurtigt resultat, men blegningen holder ofte ikke så længe, risikoen for bivirkninger er større og blegmetoden er ofte dyr.
Skinneblegning foregår ved at der laves en skinne, som passer præcist til dine tænder. Denne skinne skal så bæres om natten i nogle dage. Fordelen er at, blegningen ofte holder længere (2-4 år), er billigere, skinnerne kan gemmes og genanvendes. Der kræves dog større tålmodighed da resultatet først kan ses efter 2-3 dage.
Kontakt Tandklinikken smil.nu og bestil tid til din tandblegning allerede i dag.
Bidskinne afhjælper bidfunktionsproblemer
Bidfunktionsproblemer opstår ved tænderskæren (bruxisme) og/eller tandpres. Tænderskæren betyder, at du hårdt gnider undermundens tyggeflader mod overmundens tyggeflader, uden at der er mad imellem. Tandpres betyder, at man bider hårdt sammen uden at bevæge underkæbe i forhold til overkæben.
Årsagen til bidfunktionsproblemer
Flere årsager menes at ligge til grund for bruxisme, som det hedder i fagsprog. Når man skærer tænder skyldes det hos nogle en fejl i biddet, og for andre er det at skære tænder blot en dårlig vane eller et udslag af stress eller anspændelse. Lokale faktorer kan være forstyrrelser i sammenbiddet, som man prøver at normalisere ubevidst. Hos børn kan det hænge sammen med tandskiftet. Psykologiske faktorer er nok den mest accepterede forklaring. Stress, reaktion på følelsesmæssige spændinger er nok de mest anerkendte årsager. Men også udførelsen af vanskelige, præcisionskrævende opgaver kan udløse bruxisme. Bidfunktionsproblemer kan således opleves som nedslidte tænder, træthed i kæberne, trykkende smerter i kæber og hoved, knæklyde og låsningsfornemmelser i kæbeleddene og egentlige ledsmerter. Smerterne kan variere fra bagatelagtige over generende til næsten invaliderende. Forløbet er ofte svingende med gode og dårlige perioder.
Behandlingsmuligheder
Det er svært selv at gøre noget ved tænderskæren, da det oftest sker om natten og man ikke selv er klar over det. Derfor bruges bidskinne bedst om natten, da den beskytter tænderne og holder kæberne adskilt. Bidskinnen er primært til at sove med, men den må også gerne anvendes om dagen.
Tandklinikken smil.nu laver flere former for både bløde og hårde bidskinner og udfører også de indledende samt opfølgende bidfuktionelle undersøgelser for at komme din bruxisme til livs.
Tandbeskytter
Dyrker du kontaktsport eller anden idræt, hvor dine tænder kan blive udsat for tandskader, så skal du seriøst overveje en professionel tandbeskytter. Tandbeskyttere er desværre langt fra standardudstyr i sportsverdenen.
Tandlægeforeningens anbefaling omkring brug af tandbeskytter er helt klar: tandbeskyttere er helt nødvendige, og idrætsudøverne bør holde sig fra gør-det-selv-produkter og i stedet får en tandlæge til at lave en rigtig skinne. Der er nemlig væsentlige forskelle på en tandbeskytter lavet af tandlægen og en gør-det-selv-skinne, som kan købes i mange sportsforretninger. Gør-det-selv-skinner er desuden typisk meget skarpe i kanterne og derfor ubehagelige at have på, hvor den professionelle tandbeskytter følger mundens slimhindekonturer, da den er fremstillet efter funktionelt aftryk.
Mange tandskader kunne undgås, hvis sportsfolk allerede fra tidlig alder vænnede sig til at bruge tandbeskytter. Hvis man vænnes til tandbeskytteren fra barn af, vil det føles ganske naturligt at bruge tandbeskyttere. Den professionelle tandbeskytter medfører dog en væsentlig udgift fordi de løbende udskiftes efterhånden som man vokser. Forældre bruger mange penge til forskelligt sportsudstyr, men glemmer ofte tandbeskytteren som burde være en del af udstyret.
Udgiften til tandbeskyttere er dog til at overkomme når man ser på, hvad tandskaderne kan koste i løbende tandlægeregninger til rodbehandlinger, plastfyldninger, kroner, implantater og lignende.
Den amerikanske tandlægeforening, ADA, anbefaler brug af tandbeskytter i forbindelse med hele 26 idrætsgrene, herunder fodbold, vandpolo, rulleskøjteløb, squash, håndbold, ishockey, boksning, basketball, brydning og ridning. I Danmarks Ishockey Unions spilleregler for ishockey hedder det, at man anbefaler, at alle spillere bruger individuelt tilpassede mundbeskyttere. Desuden skal alle spillere under 20 år, som ikke anvender heldækkende ansigtsbeskyttelse, bruge individuelt tilpassede mundbeskyttere.
Får du rettet tænder og har fast apparatur (”togskinner” / ståltråd på tænderne) eller bruger du delprotese, er det ingen hindring for at få lavet en tandbeskytter, det er sågar en ekstra god beskyttelse mod varige tandskader.
Tandklinikken smil.nu, yder dig gerne råd og vejledning og tilbyder endda tandbeskyttere i forskellige tykkelser, farver samt design og med personligt indgraveret navn, så den ikke forbyttes i omklædningsrummet. Der medfølger smart kompakt opbevaringsæske til tandbeskytteren.
Snorkeskinner
Snorkeskinner også kaldt snorkebøjle eller apnøskinner er en rigtig god hjælp til at komme af med både almindelig snorken og afhjælpe opvågninger om natten p.g.a. tillukket svælg.
Den tandlægelige behandling består i indsættelsen af speciallavede dentale skinner. Hovedprincippet er, at man holder underkæben i en fremskudt position og tungen i et fremskudt leje under søvn.
Hensigten med en snorkeskinne / snorke bøjle er at ændre de øvre luftveje, således at de ikke så let klapper sammen under søvn. Ved skinnebehandlingen øges afstanden mellem tungebasis og bagvæggen i svælget. Mange undersøgelser har dokumenteret effekten på snorken. Alle undersøgelser tyder på, at der er en tilvænningsperiode på ca. 14 dage, inden man bliver fortrolig med skinnen. De bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med brugen af apparaturet, er at enkelte patienter føler stivhed i muskulaturen og smerter i kæbeleddene samt en øget spytsekretion.
Når din øre- næse- halslæge har bekræftet, at din snorken ikke skyldes tillukning af næsen, men tillukning af svælget (hvilket er de fleste tilfælde), vil vi på Tandklinikken smil.nu foretage aftrykstagning af overkæben og underkæben og kæbernes indbyrdes stilling. Derefter fremstilles de speciallavede og individuelle snorkeskinner så de sidder perfekt til netop dig og afhjælper dit snorkeproblem.
På Tandklinikken smil.nu informerer vi gerne mere om snorkeskinner, der er en både billig og effektiv behandling mod snorken og et godt alternativ til iltapparatur og kirurgi. Snorkeskinner kan især anbefales til personer med mildere grader af apnø og til apnøikere, som ikke klarer at sove med iltapparat og maske. Behandling med snorkeskinner forbedre ofte patienters livskvalitet.
Få svar på om dine træthedssymptomer måske er forårsaget af snorken – TAG SNORKETESTEN HER !
Tandretning
I modsætning til hvad mange tror, kan tænderne faktisk rettes hele livet.
Tandreguleringsbehandlinger foretages på patienter i alle aldre. Der er ingen grænser for, hvor gammel man kan være, når man får rettet tænder. Flere og flere ældre mennesker bevarer deres tænder, og mange har efter mange års slid og brug af tænderne, et behov for tandregulering.
Ønsket om en tandregulering kan skyldes mange årsager:
problemer med tyggemuskler og kæbeled
genetisk, dvs. arveligt og manglende anlæg af tænder
for mange tænder
for store tænder eller for små kæber
misdannede tænder
svulster eller andre sygelige processer i kæberne
ulykker med påvirkning af kæbeknogle eller tandanlæg
sutteuvaner eller unormale bidvaner
udelukkende vejrtrækning gennem munden, hvis næsen er stoppet
tandvandringer som følge af parodontose
et kosmetisk behov
tandmangler
Tandklinikken smil.nu tilbyder, at du nu kan få reguleret dine tænder uden skruer og metal i munden (”togskinner”). Der findes i dag en ny revolutionerende metode inden for tandregulering som består af en række gennemsigtige plastikskinner som jævnligt udskiftes under behandlingsforløbet.
Plastikskinner er ikke noget nyt fænomen inden for tandpleje (se under bidskinner og snorkeskinner). I mange år har tandlæger brugt plastikskinner til behandling, når man f.eks. skærer tænder, og til stabilisering af tænder, der er reguleret med metalbøjle.
Det nye – og revolutionerende – er den teknologi som benyttes, og som nu gør det muligt at bruge plastikskinner gennem hele tandreguleringsforløbet. Systemet benytter sig af 3D computerteknik. Dine tænder kopieres til en præcis model i computeren, og hver lille bevægelse kan programmeres fra start til slut. Når resultatet på skærmen er, som tandlægen ønsker det skal være, så produceres det nødvendige antal skinner specielt til dig. Et behandlingsforløb med færre tandlægebesøg og færre gener.
Traditionel tandregulering kan kræve mange tandlægebesøg, hvor tandlægen skal justere tandbøjlen i takt med at dine tænder flytter sig. Det nye system bygger på et behandlingsforløb, hvor plastikskinnerne udskiftes i takt med tandreguleringen, og du behøver derfor kun besøge tandlægen for kontrol og udlevering af nye sæt plastikskinner. Disse besøg foregår typisk ca. hver 6. uge. Plastikskinnen bruges uden større gener både om dagen og natten, og du tager den blot ud, når du skal spise og børste tænder.
Få et uforpligtende møde med Tandklinikken smil.nu om muligheden for at få reguleret dine tænder. Det er billigere end du tror ! Kontakt os og hør mere om mulighederne (Invisalign og Inman Aligner) samt priser.
Laserbehandling
I dag kan man anvende moderne laserteknik til mange behandlinger, der samtidig bliver meget behageligere for patienterne. Det gælder f.eks. ved rodbehandling, kirurgi, tandkødsbetændelse, dybe tandkødslommer, paradentose, blister, forkølelsessår, blegning, følsomme tandhalse, samt tryksår fra f.eks. proteser og meget mere.
Primært bruger vi laser ved tandkødsproblemer og paradentose. Efter en professionel tandrensning, hvor der sker en fuldstændig fjernelse af belægninger og tandsten og en dybderensning af tandkødslommerne, anvender vi på Tandklinikken smil.nu laser til at slå bakterier ihjel i lommerne, som forårsager paradentosen.
Sammen med en grundig information og vejledning i hjemmetandpleje får man en hurtigere heling og et sundere tandkød, hvilket samtidig er med til at bevarer dine tænder længere.
Herefter kan man vedligeholde behandlingen med en regelmæssig tandrensning og laserbehandling 3 til 4 gange årligt.
Laser er nærmest at sammenligne med en lille lommelygte, som udsender en meget tynd lysstråle, som er i stand til at dræbe bakterier og lave et fint snit i det vævsafsnit som lysstrålen køres henover
Laserbehandlingen har den store fordel, at et indgreb heler meget hurtigt op. Det bløder ikke fra det område der behandles. Og generne efter en behandling er derfor meget mindre.
Laserbehandling har især følgende fordele:
Smertefrit
Der skal ikke sys efter afsluttet behandling
Meget mindre eftersmerter
Minimal blødning
Hurtigere heling
Laserens funktion er at nå de bakterierne, der ellers ikke er mulige at nå, idet laseren trænger et par millimeter ind i det område som behandles, f.eks. tandkød og rodoverflader. Bedøvelse er ikke nødvendigt, da det højest kan mærkes som om det prikker lidt. Efter laserbehandling vil de fleste ikke kunne mærke noget. Formålet med laserbehandlingen er, at få de skadelige bakterier ned på et normalt antal (som hos raske).
Mikrobiologisk undersøgelse kan eventuelt bruges hvis mange tænder er angrebet af paradentose. Der tages bakterieprøver med papirstrip i flere af de dybe tandkødslommer før behandlingen. Prøverne sendes til et laboratorium, hvor de undersøger for de mest skadelige paradentose-bakterier og antallet af disse. De mikrobiologiske prøver kan altså dokumentere effekten af behandlingen. Det er dog forbeholdt de patienter med mistanke om en speciel form for svær paradentose, hvor der skal gives en skræddersyet antibiotikakur (f.eks. penicillin), som bestemmes ud fra hvad undersøgelsen viser.